Efterår - Brugeroprettelse
5. september 2025

Skoleåret er godt i gang. De fleste skoler har aktiveret deres abonnementer, og eleverne er i gang med at bruge TJEK-opgaverne. Bla. har rigtig mange lavet de populære aktuelle opgaver.
AKTUELLE OPGAVER
Nu er det blevet tid til en udskiftning, så vi i stedet for sommeropgaverne finder efterårsopgaverne frem i disse grupper. Som altid er det en god ide at være opmærksom på gruppen med aktuelle opgaver. I nogle fag tilføjes efterhånden flere efterårsopgaver, fx om motionsdag i oktober og halloween og græskar i november. Desuden tilføjes jævnligt opgaver om aktuelle begivenheder. Lige nu er der fx et sæt om den flyttede kirke i Kiruna i geografi og om måneformørkelsen i fysik.
BRUGEROPRETTELSE
Hvis man endnu ikke har fået oprettet alle brugere, er det en god ide at få det klaret i løbet af september, hvor det stadig er muligt at bruge autooprettelse af både elever og lærere. Denne funktion kan desværre ikke bruges fra d. 1. oktober, hvor UNI-Login foretager nogle ændringer, så brugeroprettelse skal ske via invitationslink eller evt. manuelt. Læs mere her: https://tjek.net/doc20250709
Del dette
Tip: Hold dig ajour med hvad der sker på Tjek-webstederne ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.