NATUR-TEKNOLOGI-TJEK

UNI-Login dataaftale bør godkendes før 1. marts

11. februar 2018

Fra d. 1. marts kan vi ikke længere hente brugeres navne og klasse/hold-tilhørsforhold fra UNI-Login - med mindre skolen har en “dataaftale” med os i UNI-Login systemet.

Vi har derfor oprettet en “forespørgsel på dataaftale” for alle skoler som bruger UNI-Login og har et eller flere abonnementer ved os.

UNI-Login bruger-administratoren på jeres skole kan nu “godkende” denne forespørgsel i UNI-Logins brugeradministration. Se hvordan på https://viden.stil.dk/display/INFRA2/Godkendelse+af+dataaftale

Bemærk at vi står som “JH Software” i UNI-Logins brugeradministration (JH Software er udvikler og leverandør af Tjek web-stederne).

Hvis forespørgselen ikke godkendes før 1. marts, vil nye brugere fra d. 1 marts (og indtil forespørgselen evt. godkendes) selv skulle indtaste eget navn og (for elever) vælge klasse/hold fra en liste ved første login.

Skolens administrator på vores websteder (Biologi-Tjek, Geografi-Tjek, Fysik-Kemi-Tjek, Natur-Teknologi-Tjek) kan se status for godkendelse af UNI-Login dataaftale under menuen "Administration" / "UNI-Login indstillinger" (opdateres hver 3. time).

Bemærk at denne “dataaftale” er et UNI-Login koncept, og ikke er det samme som en “databehandleraftale”. Hvis skolen eller kommunen ønsker at indgå en databehandleraftale med os kan dette nemt og hurtigt gøres på https://tjek.net/databehandleraftale

Også fra d. 1. marts bliver oprettelse af nye lærere lidt mere omstændeligt for abonnement-administratorer, da vi ikke længere kan hente en liste med skolens ansatte til at vælge ud fra (fra 1. marts tilbyder UNI-Login ikke længere en API/programmerings-funktion til dette). Derfor skal man i stedet indtaste den nye lærers UNI-Login-ID og navn. Dette gælder desværre lige meget om man har en dataaftale eller ej. Et alternativ kunne være at bruge den nye indstilling til automatisk oprettelse af lærere ved første login (se menuen “Administration” / “UNI-Login indstillinger”).

Del dette

Skole-abonnement
Priser
Bestil

Privat-abonnement
Priser
Bestil
Følg os
Seneste nyt

Copyright © 2005-2018
JH Software
Alle rettigheder forbeholdt

Copyright © 2005-2018 JH Software. Alle rettigheder forbeholdt.