Nyheder
Tip: Hold dig ajour med hvad der sker på Tjek-webstederne ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
28. november 2015

Så er der tilføjet to sæt juleopgaver i gruppen med aktuelle opgaver.
Opgaverne dækker mange meget forskellige emner med tilknytning til jul, der er bl.a en opgave om hvor julemanden bor.
Opgaverne kan fx bruges som hyggelige ekstraopgaver eller vikaropgaver i december.
22. november 2015

I gruppen, Afrika, er der tilføjet en del nye opgavesæt, først og fremmest om savannens dyr, men også opgaver om navnestof og landskab.
Der er både træningsopgaver og tilsvarende testopgaver.
22. november 2015

I gruppen med aktuelle opgaver er opgaven om efterår nu skiftet ud med en mere aktuel opgave om sne.
19. oktober 2015

I gruppen med aktuelle opgaver, er der nu et nyt sæt om efterår.
De tidligere aktuelle opgaver om den første dansker i rumstationen er flyttet ned i gruppen, Teknologi.
5. oktober 2015

Der er udgivet en lille, ny opgave, hovedsageligt med navnestof fra området.
http://www.fyens.dk/aro/Uheld-i-taagen-AEroefaergen-sejler-ind-i-Svendborgsundbroen/artikel/2800905
3. oktober 2015

Den sidste dag før efterårsferien er Skolernes Motionsdag. For mange skoleelever er det en dag med løb eller idræt, og i dagene før er der mange steder fokus på kroppen, motion og sundhed.
Derfor er der nu udgivet to opgavesæt, Krop og motion A og B, om disse emner. De findes i gruppen med aktuelle opgaver.
6. september 2015

I opgavelisten vises opgaverne opdelt i emnegrupper, men over listen kan man vælge at få dem vist efter nøgleord og nu også efter Fælles Mål.
Forenklede Fælles Mål vises som et skema med tal i nogle af felterne. Klikkes på et tal, vises en liste over opgaver, som berører det valgte mål.
Vores opgavesæt dækker p.t. de Forenklede Fælles Mål rimelig bredt. Dog er der forskel på hvor mange opgavesæt der berører hvert enkelt mål – typisk fordi nogle emner bare er mere ”populære” end andre, og eftersom vores materiale udelukkende består at tests på en skærm, kan vi kun dække vidensmålene. Vi kan fx ikke teste færdighedsmål, hvor eleven skal kunne undersøge noget eller argumentere for noget.
Vi har gennemgået samtlige opgavesæt og registreret hvilke fælles mål de berører – både for at kunne tilbyde ovennævnte nye funktion til brugerne – men også for at sikre at vi dækker bredt inden for de nye fælles mål og for at styre vores udvikling mere i den retning.
31. august 2015

Andreas Mogensen får en helt fantastisk udsigt til Jorden under sit ophold i rumstationen.
Der er netop udgivet et opgavesæt om det.
Det er opgaver til billeder af Jorden, taget af astronauter i rumstationen.
30. august 2015

Der ligger nu 2 nye opgavesæt i gruppen med aktuelle opgaver, et om opsendelsen med et Soyuz-fartøj og et om ophold og vægtløshed i rumstationen.
Der findes beskrivelser, billeder og videoer om forberedelserne og missionen på: http://rumrejsen.dk/
Andreas Mogensen kan følges på facebook: https://www.facebook.com/ESAAndreasMogensen?fref=nf
9. august 2015

Vi glæder os til at tage fat på det første skoleår med Natur-Teknologi-Tjek.
Efter en periode med fri adgang til en mindre opgavesamling, er der nu mulighed for, at skoler kan oprette et gratis prøveabonnement. Mange lærere har allerede oprettet abonnementer, men vi håber, at mange flere kommer til, nu hvor skoleåret for alvor går i gang, og eleverne kan begynde at bruge opgaverne.
Opgaverne dækker stadig kun en del af emnerne i de nye forenklede fælles mål, men der vil løbende komme flere opgaver til. Der vil altid være et eller flere sæt om aktuelle emner, og lige nu er der to sæt på forskellige niveauer om skolestart og 2 sæt om stranden.
Tip: Hold dig ajour med hvad der sker på Tjek-webstederne ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.